Bag Lind XFIT står Claus Boje og Majken Lübker. Vi har samlet over 20 års erfaring med forskellige træningsformer, herunder, crossfit, styrketræning, fitness og løb. Vi har nu slået os sammen for at bringe en anderledes og sjov holdtræningsform til Lind.
I Lind XFIT kombinerer vi vores erfaringer til en ”ny” slags hold træning - uden løbebånd og fitness maskiner. Vi har fokus på funktionel træning med udgangspunkt i styrketræning, Hiit og crossfit. Holdtræningerne er tilrettelagt så alle kan blive udfordret og alle kan være med.
Børn i alle aldre er velkommen i studiet og vi har indrettet er børnehjørne med det bedste fra børneværelset; Lego, tegneredskaber, magneter og meget andet. Børnene må også altid gerne deltage i træninger på eget (voksen) ansvar ;-)
Udover holdtræningerne har vi også et tilbud til dig, der ønsker lidt mere.
Claus tilbyder nemlig muligheden for personlig træning, personlig opfølgning og din helt egen personlige plan - udelukkende baseret på dine mål og jeres 1:1 samtaler. Dine personlige træninger vil foregå i vores studie på Industrivænget.